Siden houthierne begyndte deres angreb i Det Røde Hav, er præmierne for krigsforsikringer steget med svimlende 900 procent. Denne chokerende statistik stammer fra en rapport offentliggjort den 26. af FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD).
Ifølge pålidelige kilder udgjorde krigsrisikopræmier kun 0,1 procent af et skibs værdi ved udgangen af sidste år, men i begyndelsen af denne måned var dette tal steget til 1 procent af skibets værdi. Denne dramatiske stigning har haft en dybtgående indvirkning på den globale skibsfartsindustri og -handel.
Samtidig afslører rapporten også en foruroligende tendens: Trafikken gennem Suezkanalen er i år faldet med 42 procent i forhold til året før, mens trafikken gennem Panama også er faldet med 49 procent. Dette fald i skibsfarten udgør 12 procent af den samlede amerikanske handel, hvor eksporten tegner sig for 21,3 procent og importen for 5,7 procent.
For lande som Ecuador (25,6%), Chile (22%) og Peru (21,8%) var virkningen af den blokerede kanal særlig alvorlig. Disse landes handelsvolumen er blevet betydeligt ramt, hvor containergods tegner sig for en stor del. I den anden uge af februar havde 586 containerskibe måttet omdirigere ruten uden om Kap det Gode Håb for at undgå Suezkanalen.
Derudover har forstyrrelsen af Suezkanalen haft en alvorlig indvirkning på handlen i flere lande. Ifølge rapporten blev 33,9 procent af Sudans handel, 30,5 procent af Djiboutis handel, 26,4 procent af Saudi-Arabiens handel og 19,4 procent af Seychellernes handel alle påvirket i et eller andet omfang.
Yemen er et fremtrædende eksempel, hvor UNCTAD har konstateret, at omkring 31,6 procent af landets handel kan blive negativt påvirket af forstyrrelsen af kanalen, hvilket til en vis grad modsiger landets forventninger.
Unctad bemærkede også, at transportforstyrrelser ikke blot ville føre til øget inflationspres, hvilket igen ville drive prisen på varer, især fødevarer, op. Dette var tydeligt under den kraftige stigning i fragtraterne efter pandemien. Rapporten anslår, at omkring halvdelen af stigningen i fødevarepriserne i 2022 vil skyldes højere transportomkostninger.
Derudover tilføjede UNCTAD, at omvejen til Kap det Gode Håb og den dertilhørende hastighedsforøgelse ville øge brændstofforbruget for skibe. For ruter fra Fjernøsten til Nordeuropa kan brændstofforbruget stige med op til 70 %.
Mens tidligere rapporter har fokuseret på, hvordan gentagelsen ville øge skibenes brændstofforbrug, fandt UNCTAD, at hastigheden også var steget, fra et gennemsnit på 14,6 knob i oktober til 16,2 knob i midten af januar. Det er blevet beregnet, at en hastighedsforøgelse på to knob øger brændstofforbruget med 31% pr. mil.
Rapporten fremhæver, at udviklingslande er særligt sårbare over for forstyrrelser i skibsfartsnetværk og ændringer i handelsmønstre. Et sådant skift ville ikke blot øge omkostningerne, men kunne også ændre den lette handel og adgangen til markeder. Selvom virkningen af disse kombinerede forstyrrelser indtil videre ikke har nået det niveau af forstyrrelser forårsaget af pandemien eller den efterfølgende globale logistikkrise i 2021-2022, overvåger UNCTAD stadig nøje den udviklende situation for at vurdere dens langsigtede indvirkning på global handel og skibsfartsindustrien.
Kilde: Shipping Network
Opslagstidspunkt: 28. feb. 2024